Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Prinse-druk til 125.000 kr.

10:45 - 17. apr 2007

Prinse-druk til 125.000 kr. Prins William

PRINS William inviterede kammeraterne på en tur i byen efter han havde slået op med sin kæreste. Da tømmermændene havde lagt sig kunne Williams bankkonto føle sig ca. 125.000 kroner lettere.

Kreditkortet kørte i pendulfart, da den britiske prins bød på årgangschampagne & en god gang trøstedruk.
Den 24-årige tronarving havde brudt med sin kæreste gennem fire år, den 25-årige Kate Middleton, og fejrede begivenheden ved at tage på en af Londons smarteste natklubber 'Mahiki' med hele sit rakkerpak, skriver EB.dk.

Champagnen, de poppede, koster over 5000 kroner flasken. Og da procenterne i de franske bobler blev for små, skiftede gruppen til Mahiki signaturcocktail – Treasure Chest – en sag bestående af cognac og ferskenlikør. Den blev serveret i en kiste med sugerør til alle i selskabet.

Og William kastede sig først over cocktailen - derefter dansegulvet i flere omgange. Klubgæster beretter, hvordan prinsen råbte: "Jeg er fri. Jeg har det super".