Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Ring til Bubber og Remee!

13:30 - 02. feb 2014

Ring til Bubber og Remee! Landsindsamlingen, DR1, Bubber

DR1 sender i aften Landsindsamlingen direkte og der er gode chancer for, at du kan få en sludder med en kendis eller to, hvis du samtidig donerer lidt penge til det gode formål.

Vanen tro sender Danmarks Radio igen i år Landindsamlingen. Programmet bliver sendt direkte fra Værløse Flyvestation og showet kommer til at vare fem timer med masser af underholdene indslag, men også med flere arske indslag fra den virkelige verden.

Landsindsamlingen 2014 har overskriften ’Når mor mangler’. Der vil derfor blive sat ekstra fokus på børn i u-lande, som af en eller anden grund ikke har mor ved deres side.

Flere kendte har meldt sig frivilligt til at hjælpe med indsamlingen, her i blandt Bubber som kan ses på ovenstående billede. Han har frivilligt valgt at lave engle i sneen på Oure Efterskole, mens han reklamerer med et skilt, hvorpå der står, hvordan man kan donere penge til det gode formål.

Der vil også være mulighed for at snakke med Anders W. Berthelsen, Andreas Bo, Camilla Bendix, Christine Felthaus, Eva Harlou, James Price, Julie Berthelsen, Lina Rafn, Lisbeth Wulff, Mads Vad, Peter Frødin, Rasmus Botoft, Rasmus Helveg, Remee, Robert Hansen, Sebastian Klein, Blachman, Mette Blomsterberg eller Iben Hjejle.

Landsindsamlingen begynder klokken 19.00 på DR1 og sendes direkte hele aftenen. 

Læs også   Mest populære