Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Robert Hansen bliver studievært

17:33 - 16. nov 2007

Robert Hansen bliver studievært Robert Hansen, TV3

Når TV3 til foråret har premiere på Danmarks største sangfest 'The Singing Bee', bliver det med den populære skuespiller Robert Hansen som vært.

Den 28-årige skuespiller, der senest har danset sig ind i alle danske tv-hjerter i efterårets 'Vild med Dans', har takket ja til at styre mikrofonen i TV3s store sangfest. Han vil dermed fortsætte de gode takter i et helt nyt sang-show, hvor deltagerne hverken skal kunne synge rent eller pænt. Og det er noget, der passer Danmarks danse-charmør nummer ét:

"Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Jeg har set nogle af programmerne fra USA, og de er superfede. Den energi og den måde programmerne er skruet sammen på, passer enormt godt til mig", siger Robert Hansen, der tidligere har været vært på DRs 'Sommer Summarum'. Men ellers er den nye TV3-vært, der fik sin filmdebut som bare 13-årig i 'Vildbassen', mest kendt for sin hovedrolle i 'Anja & Viktor'-filmene og sine seneste præstationer på dansegulvet.

"The Singing Bee" har haft en fantastisk første sæson i USA, og forventningerne til den danske version er meget høje.

"Der er ingen tvivl om, at 'The Singing Bee' er et af de mest eftertragtede formater lige nu. Og jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at få Robert Hansen som vært for programmet. 'The Singing Be' er en stor sangfest, og den fest skulle meget gerne brede sig helt ud i stuerne. Det er en meget svær kunst at kunne formidle det, men vi er overbeviste om, at Robert er manden, der kan gøre det," siger TV3s programdirektør, Jakob Mejlhede.

TV3 vil endnu ikke afsløre, hvad den danske version af programmet kommer til at hedde, ligesom premiere-tidspunktet stadig hemmeligholdes.

Læs også   Mest populære
 


Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?