Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Robin Williams: Efterladte i arvestrid!

10:25 - 03. feb 2015

Robin Williams: Efterladte i arvestrid! robin williams, hollywood

Robin Williams: Efterladte i arvestrid! robin williams, hollywood
Robin Williams med sin ekskone, Susan, som nu går i retten mod skuespillerens børn.

Medlemmer af den afdøde komikers familie mødes nu i retten.

Det sendte chokbølger gennem filmverdenen, da megastjernen Robin Williams i august sidste år begik selvmord i sit hjem i Californien.

Tumulten efter skuespillerens alt for tidlige død har da heller ikke lagt sig endnu, og særligt blandt de efterladte familiemedlemmer er dramatikken lige nu på sit højeste.

Således er ekskonen på den ene side og børnene fra et par af Williams' tidligere ægteskaber på den anden endt i en bitter arvestrid.

Det skriver New York Times.

Hollywood-stjernens tredje kone, Susan Schneider Williams, skal således møde mandens nu voksne børn Zachary, Zelda og Cody i retten.

Blandt stridspunkterne er den Oscar-belønnede komikers efterladte samlinger af effekter fra de film, han medvirkede i, og ifølge enken er flere af tingene allerede blevet fjernet fra parrets hjem.

Børnene, som dog afviser at have været forbi huset efter ejendelene, mener til gengæld, at de ifølge testamentet er de retmæssige ejere.

Robin Williams, som blev 63 år, modtog igennem sin karriere blandt andet en Oscar, seks Golden Globes, to Emmyer og fem Grammyer.

Følgende indslag fra CNN giver et tydeligt billede af, hvor stort et familiemenneske Williams var, mens han levede.



Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?