Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Så meget tjente 'vennerne' på serien!

18:27 - 01. nov 2014

Så meget tjente 'vennerne' på serien! venner, jennifer aniston, courteney cox

Så meget tjente 'vennerne' på serien! venner, jennifer aniston, courteney cox
Rachel (Jennifer Aniston) har ingen grund til at se bekymret ud med så vild en formue.

Det har været en ganske lukrativ affære for de seks skuespillere at medvirke i serien 'Venner'. Her kan du se hvor vilde deres formuer er nu.

De i alt 236 afsnit af hitserien 'Venner' har de sidste 20 år sørget for masser af underholdning til folk hjemme i stuerne.

Men skuespillerne i rollerne som Rachel, Joey, Ross, Phoebe, Chandler og Monica har udover komikken haft endnu en grund til at smile.

Det har nemlig også været en enormt god forretning for dem, skriver Ekstra Bladet.

Jennifer Aniston, der spillede den lettere tungnemme Rachel Green, har udover sin medvirken i 'Venner' været ombord i en lang række filmprojekter, hvilket også har bidraget til hendes gigantiske formue.

Tilbage i 2007 blev den af Forbes anslået til at ligge på 900 millioner kroner, og den smukke skuespillerinde skulle siden da have tjent et nogenlunde tilsvarende beløb.

David Schwimmer har siden rollen som Ross Geller spenderet meget af sin tid på teaterscenen, men har dog også haft tid til at arbejde på en række film.

Indtil videre har det givet ham en bugnende bankkonto, der skulle indeholde omtrent en halv millard kroner.

Courteney Cox spillede den neurotiske Monica Geller i 'Venner', og blandt andet den rolle har betydet, at formuen nu lyder på 450 millioner kroner.

Cox kan i øjeblikket ses i serien 'Cougar Town', hvor hun spiller hovedrollen som den opmærksomhedshungrende Jules Cobb.

Matthew Perry, der spillede spasmageren Chandler Bing, kan ligeledes nyde tanken om en konto indeholdende lige over 400 millioner kroner.

Trods flere efterfølgende film- og tv-projekter skulle Perry angiveligt ofte drømme sig tilbage til tiden, da han medvirkede i 'Venner'.

Både Lisa Kudrow, der havde rollen som den distræte Phoebe Buffay, og Matt LeBlanc, der spillede den dameglade Joey Tribbiani, er gode for omkring 350 millioner kroner.

De seks 'venners' astronomiske formuer kommer ikke som nogen større overraskelse, når man ser på deres løn i den sidste sæson af 'Venner'. Her hev de nemlig hver næsten otte millioner kroner i hus — per afsnit.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?