Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Saseline røber sønnens smukke navn!

16:35 - 03. mar 2015

Saseline røber sønnens smukke navn! saseline sørensen, mikkel dreyer

Saseline røber sønnens smukke navn! saseline sørensen, mikkel dreyer
Saseline og sønnen Sean, som hun har med Frederik Fetterlein.

Den tidligere S.O.A.P.-sangerinde hylder via navnet sin afdøde bror.

Den 22. februar fik Saseline Sørensens søn Sean en lillebror, og nu afslører sangerinden så navnet på den lille ny, som hun har fået med kæresten, Mikkel Dreyer.

Det skriver Ekstra Bladet.

Dexter Christian Dreyer er valget faldet på, hvilket Saseline afslører i et længere indlæg på sin hjemmeside, hvor hun også beskriver den første tid med det nye bekendtskab.

"Vi svæver rundt i en boble af ekstase, kærlighed og udmattelse. Dexter, det lyder som en fræk, livlig og kvik lille dreng, og selv om jeg kun har kendt ham i en uge, så er det også nogle af de billeder, jeg allerede nu har på ham," skriver sangsilden, som også forklarer den rørende historie bag mellemnavnet.

"Christian får han fra min storebror, der desværre gik bort for fem år siden. Det er en dejlig følelse for mig at give hans navn videre," skriver 32-årige Saseline.

Også efternavnet får et par kommentarer med på vejen.

"Så har Dexter fået sin fars efternavn og ikke mit ekstremt eksotiske efternavn, Sørensen. Det har jeg bare aldrig følt stærkt for at give videre. De kan få deres fædres efternavne og så forhåbentlig min kulør," joker sangerinden.

Saseline har i forvejen sønnen Sean med den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein, og kærligheden til storebroren er blot blevet stærkere efter fødslen af Dexter.

"Kærligheden fordobles - eller nej, den mere end fordobles, den multipliceres hele vejen rundt. Jeg mærker kærligheden til Sean endnu stærkere. Jeg mærker kærligheden til min kæreste endnu stærkere. Al kærligheden i mig er bare blevet forstærket af Dexters ankomst," forklarer den glade mor.



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?