Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Se DR-ledelsens sindssyge lønninger!

09:28 - 14. maj 2015

Se DR-ledelsens sindssyge lønninger! dr, maria rørbye rønn, ulrik haagerup

Se DR-ledelsens sindssyge lønninger! dr, maria rørbye rønn, ulrik haagerup
Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup nyder en årsløn på 1,7 millioner kroner.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn får hvert år udbetalt tre millioner licenskroner.

At lønningerne i den offentlige sektor ikke er noget at skrive hjem om, gælder tilsyneladende ikke, hvis man kigger på lederposterne.

Et eksempel på netop dét er gagen i DR's top, som netop er blevet lagt frem i mediehusets årsrapport for 2014.

Det skriver Ekstra Bladet.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn fører feltet med de astronomiske lønninger, da hun hver måned kan hilse velkommen til 250.000 kroner - altså en årsløn på tre millioner.

Det er vel at mærke før yderligere en halv million i pension samt feriepenge og andre goder.

De tre millioner er omtrent dobbelt så meget, som hvad der ses i forbindelse med en anden prestigefyldt officiel post - nemlig statsminister af Danmark.

Helle Thorning-Schmidt må således 'nøjes' med en grundløn på 1.464.148 kroner i året.

Ifølge professor i offentlig forvaltning og organisation ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er tallene fra DR da også ekstremt høje for den offentlige sektor, men han ser samtidigt det astronomiske lønniveau som en nødvendighed.

"Hvis DR havde været en privat virksomhed, havde Maria Rørbye Rønns løn med et slag på tasken nok ligget mellem tre og fem millioner kroner," forklarer han overfor Ekstra Bladet og fortsætter:

"For dig, mig og alle læserne er det fantastisk mange penge, som kun et fåtal nogensinde vil komme i nærheden af at få i løn, men på det ledelsesniveau, hun befinder sig på, ligger hun knivskarpt aflønnet på et beløb, der er så højt, som det kan blive i det offentlige uden at kamme over. Og samtidig så langt nede, som man kan komme, uden at DR bliver ukonkurrencedygtig som arbejdsplads for hende."

Også DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup og mediedirektør Gitte Rabøl trækker de helt store summer hjem.

Hver kan de hæve omkring 1,7 millioner kroner i årsløn, og dertil kommer så diverse goder.



Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?