Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Se Katy Perrys vilde Super Bowl-show!

09:29 - 02. feb 2015

Se Katy Perrys vilde Super Bowl-show! katy perry, super bowl, lenny kravitz, nfl

Se Katy Perrys vilde Super Bowl-show! katy perry, super bowl, lenny kravitz, nfl
Katy Perry lagde stadion ned i Super Bowl-pausen.

Popprinsessen imponerede med både dansende hajer, flyvetur over stadion og celebre gæsteoptrædender. Se hele showet nederst i artiklen.

Pauseunderholdningen ved Super Bowl kan simpelthen ikke blive vild nok.

Og nattens indslag ved det kæmpemæssige sportsevent skuffede da heller ikke på den front.

Katy Perry indtog således University of Phoenix Stadium på ryggen af en kæmpe guldtiger, mens hun leverede hittet 'Roar', og de næste 12 minutter bød på yderligere otte sange, fire tøjskift og en yderst veloplagt sangerinde.

Det skriver The Guardian.

30-årige Perry bevægede sig ubesværet fra omtalte tigerridning til dans med tøjdyr, samspil med blandt andre Lenny Kravitz og Missy Elliott til flyvetur over stadion på en anordning, der skulle ligne et stjerneskud. Du kan se hele den vilde optræden nedenfor.

Selvom pauseshowet fylder meget ved Super Bowl, så er der naturligvis også tale om en sportsevent. Så for god ordens skyld kan det nævnes, at natten på den front endte med en 28-24-sejr til New England Patriots over Seattle Seahawks.

Læs også   Mest populære