Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Se sexet trailer til Von Trier-film!

17:21 - 04. sep 2014

Se sexet trailer til Von Trier-film! von trier, nymphomaniac

Se sexet trailer til Von Trier-film! von trier, nymphomaniac
Lars Von Trier.

Det danske biografpublikum har fra onsdag i næste uge mulighed for at stifte bekendtskab med den forlængede og grafiske "Director's Cut"-version af Von Triers film 'Nymphomaniac'.

Onsdag i næste uge får danskerne mulighed for en både lang og provokerende biografoplevelse, når Lars Von Triers 'Nymphomaniac' i "Director's Cut"-udgaven får premiere. Det skriver Ekstra Bladet.

Hele 5½ time i biografsædet kan man se frem til, hvor man på lærredet får selskab af nymfomanen Joe og hendes fortælling om grænseoverskridende seksuelle oplevelser.

Da den kortere version kørte i de danske biografer i vinters, var meget af det mest pikante materiale klippet ud, men i "Director's Cut" får man værket i hele den grafiske detaljegrad, som det oprindeligt var tænkt af Von Trier.

Traileren til den nye, forlængede version, som du kan se nedenfor, giver et ganske godt indtryk af dette (advarsel: meget stærke billeder).

Det udvidede format er dog ikke blot lig med tilføjelsen af en masse nøgenscener, og i følge Politikens filmanmelder Kim Skotte virker den aktuelle udgave også fremragende som udvidelse af selve historien.

"Jeg synes, at det er mesterligt, og i forhold til den 'korte' udgave på fire timer fungerer den nu fem og en halv time lange version ikke voldsomt pornografisk. I "Director's Cut"-versionen er der medtaget et helt nyt kapitel, som nok byder på mere sex, men som i bund og grund handler om abort, og det er altså ikke ligefrem noget, som fremkalder lyst," forklarer Skotte og fortsætter:

"I min optik er 'Director's Cut' absolut anbefalelsesværdig. Den er overraskende underholdende, men naturligvis hjælper det at være stor von Trier-fan, når man skal bruge det meste af en dag på at se en film."

Der er eksklusiv galla-premiere på "Director's Cut" i Imperial biografen i København onsdag den 10. september. Dagen efter er der så premiere i andre biografer i blandt andet Aarhus, Aalborg og Odense.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?