Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Seebachs vilde albumsalg: Se tallene!

10:33 - 08. nov 2014

Seebachs vilde albumsalg: Se tallene! rasmus seebach, danish music awards

Populariteten vil ingen ende tage for Rasmus Seebach, og salgstallene for popikonets tredje album skuffer absolut heller ikke.

Han har efterhånden sat sig solidt på den danske poptrone, og Rasmus Seebach konsoliderer nu positionen med sit seneste album ’Ingen Kan Love Dig i Morgen’, der er gået ni-dobbelt platin.

Det skriver SE og HØR.

180.000 danskere har således indtil videre valgt at investere i pladen, der derfor er på vej mod samme grad af popularitet som de tidligere album, ’Rasmus Seebach’ fra 2009 og ’Mer’ End Kærlighed’ fra 2011.

Formanden for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen, er imponeret.

"Rasmus Seebach evner at henrykke sit publikum i forholdsvis brede aldre. Det tåler sammenligning med de største danske popnavne de sidste 40 år. Han har overgået sin far (Tommy Seebach, red.) mange gange. Jeg synes, det er meget imponerende og smukt. Han har en meget ukrukket tilgang til at lave fede hits," siger Anders Laursen til SE og HØR.

Han er især begejstret for de simple virkemidler, Seebach har skabt sin succes på.

"Der er masser af kunstnere, der er pakket ind i en masse tøj, udstyr og røg på scenen. Sådan er Rasmus ikke. Selvfølgelig er hans show fulgt med tiden, men det han tydeliggøre er ham selv, sangen og de stærke følelser ud over scenekanten. Det synes jeg, er flot," siger musikerformanden.

Rasmus Seebach er nomineret i flere kategorier ved 'Danish Music Awards', der transmitteres live på TV 2 i aften klokken 20.00.

Her kan du se videoen til sangen 'Olivia' fra ’Ingen Kan Love Dig i Morgen’:

Læs også   Mest populære