Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Seertal-rekord: Så mange så '1864'!

09:56 - 14. okt 2014

Seertal-rekord: Så mange så '1864'! dr, 1864

Trods sønderlemmende kritik af DR's kæmpesatsning '1864' fra både historikere og politikere, så havde et svimlende antal danske seere alligevel valgt at bruge søndag aften på premiereafsnittet.

Allerede inden den stort anlagte dramaserie '1864' blev skudt i gang, havde DR og instruktør Ole Bornedal skullet lægge øre til en omfattende kritik.

Måske diskussionerne op til premieren havde gjort interessen endnu større hos de danske seere, eller måske de bare var ligegalde. I hvert fald afslører måling på seertallene, at hele 1,7 mio. mennesker sad klistrede til skærmen søndag aften mellem otte og ni.

Det skriver BT.

Med en seerandel på 67 procent betyder det samtidigt, at to ud af tre danskere, der så fjernsyn på det tidspunkt, fulgte med i Bornedals første afsnit af '1864'.

Fra det perspektiv må serien indtil videre betegnes en succes, for tallene er faktisk på samme høje niveau som debuten for andre store seermagneter som 'Forbrydelsen' og 'Arvingerne' og bedre end 'Borgen'.

Premiereafsnittet af '1864' er faktisk den bedste åbning for en DR-dramaserie i 10 år. Dengang i 2004 blev 'Krøniken's første afsnit fulgt af et rekordhøjt antal seere — 2,2 mio. for at det ikke skal være løgn.

Hvis du vil være del af statistikken, så kan du se med på DR1 næste søndag klokken 20.00, når andet afsnit af Bornedals drama løber over skærmen.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du se Patrick Nielsens realityshow!

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?