Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Sexy Gwen til KBH

19:33 - 16. mar 2007

Sexy Gwen til KBH Gwen Stefani


Den sexede blondine Gwen Stefani kommer til København 14. oktober, hvor hun giver koncert i Forum

Et af tidens sex-symboler på pop-scenen, Gwen Stefani, lægger søndag 14. oktober vejen forbi København for at give koncert i Forum.

Den tidligere sangerinde i No Doubt – som i øvrigt er ved at blive samlet igen – høstede pæn succes med sit første solo-album, ’Love. Angel. Music. Baby.’, og modtagelsen af det svære andet album, ’The Sweet Escape’, har ikke ladet forgængeren meget tilbage at ønske.

Med til at gøde interessen har dog også været Gwen Stefanis fremtoning, der har fået en kraftig overhaling i retning af det sexede, siden solo-karrieren tog sin begyndelse.