Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Sherlock forvandlet til Assange!

06:19 - 15. feb 2013

Sherlock forvandlet til Assange! benedict cumberbatch, julian assange,

Benedict Cumberbatch har ændret udseende for at ligne WikiLeaks-stifteren Julian Assange til en kommende filmbiografi.

Det måtte vel komme: En film om WikiLeaks-stifteren Julian Assange, der afhængig af øjnene, der ser, er blevet udråbt til både helt og skurk.

Det bliver Sherlock-stjernen Benedict Cumberbatch, der skal portrættere den australske journalist og aktivist. Derfor har den britiske skuespiller skiftet de næsten sorte Sherlock-lokker ud med de næsten hvide Assange-hårfarver.

Forvandlingen har betydet, at ligheden mellem skuespilleren og aktivisten lige nu er slående. Filmen, som får navnet The Fifth Estate, får premiere i USA til november, mens det endnu er usikkert, hvornår den kan ses i Danmark. Med på rollelisten er blandt andre også Alicia Vikander, som spillede dronning Caroline Mathilde i En kongelig affære.

Benedict Cumberbatch har i det hele taget flere storfilm på vej. En af dem er Star Trek Into Darkness, som får dansk biografpremiere til juni. Se filmens trailer her.

 

Læs også   Mest populære