Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Sidse Babett hænges ud som krukke!

10:01 - 10. okt 2014

Sidse Babett hænges ud som krukke! sidse babett knudsen, dan rachlin, dr

Sidse Babett hænges ud som krukke! sidse babett knudsen, dan rachlin, dr
Sidse Babett Knudsen i DR-serien 'Borgen'.

Dan Rachlin mener, at Sidse Babett Knudsen er en krukke overfor medierne, og han bakkes op af Jes Dorph-Petersen.

Ifølge Ekstra Bladet kalder Dan Rachlin Sidse Babett Knudsen for en krukke, efter at skuespillerinden angiveligt ikke har villet lade sig interviewe til en række billedugeblade i forbindelse med DR-serien '1864'.

"Hvilket med andre ord betyder, at DR og Sidse Babett Knudsen ikke ønsker, at fortælle om den dyreste tv-serie i historien til de mennesker, der har betalt for den. Hvilket igen betyder, at Sidsepigen har udviklet sig til at være en krukke. Og at specifikke medarbejdere hos DR eller hyret på konsulentbasis burde fyres," skriver Rachlin på Facebook.

Jes Dorph-Petersen er enig i kritikken.

"Det er direkte dumt, at skuespillerne og deltagerne i 1864 censurerer medier bort på forhånd. Udover at det er umådelig højrøvet at frasortere noget, der endnu ikke er skrevet, fordi man har en fordom om afsenderen — så burde de samme kloge folk fra DR vide, at man bare kan bede om at få citater til gennemlæsning — så man er sikker på, at alle guldkornene er rigtigt forstået og citeret," kommenterer han på Dan Rachlins tråd.

Og ifølge tv-værten så går det ligefrem imod det åbne samfund, når folk for eksempel fravælger at tale med specifikke medier.

"Det er en anelse selvfedt og hysterisk, når en skuespiller ikke ser sig i stand til at sige noget om sit arbejde til en bestemt journalist. Det er faktisk en kende groft og fordomsfuldt. Og en tendens, der ikke klæder et åbent samfund - ligesom det ikke er kønt, når politikere eller erhvervsfolk sortlister udvalgte medier," skriver Jes videre.

Der er dog ifølge Sidses agent, Anette Vendelbo, en helt simpel forklaring på fravalgene — skuespilleren var nemlig under tidspres.

"Hun lavede bare utrolig få interviews. Hun har jo også kun en lille rolle," siger Vendelbo til Ekstra Bladet.

Ifølge DR, der står bag serien '1864', så er det da også helt op til den enkelte skuespiller, hvorvidt de vælger at stille op til interviews.

"Vi caster vores skuespillere ud fra, hvordan de mestrer deres roller, og vi opfordrer dem til at deltage i lanceringen af vores dramaserier. Men hvorvidt de ønsker at stille op til specifikke interviews med de forskellige medier, er deres egen beslutning. Vi kan ikke tvinge skuespillere eller andre  - slaveriet er ophævet," fortæller DR's dramachef, Piv Bernth, til Ekstra Bladet.

Du kan se '1864' fra søndag klokken 20.00 på DR1.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?