Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Skuffet ekspert: 90210 holder ikke i dag

15:02 - 04. okt 2015

Skuffet ekspert: 90210 holder ikke i dag beverly hills

Skuffet ekspert: 90210 holder ikke i dag beverly hills
Ane Cortzen elskede 90210, men mener ikke den holder i dag.

Tv-serien imponerer ikke ved gensyn, mener ekspert.

I dag er det nøjagtigt 25 år siden, at Beverly Hills for første gang løb over skærmen i USA. Herhjemme fik vi dog først glæde af rigmands-børnenes intriger i 1992.

Siden er serien blevet genudsendt et utal af gange på TV2. Hver gang med over 100.000 seere.

Og det er ikke mærkeligt, at de unge fra postnummeret 90210 tog hele verden med storm. Det fortæller DR’s serie-ekpert Ane Cortzen til Ekstra Bladet.

“Det var jo smart lavet, så hver karakter repræsenterede en arketype. Der var den pæne pige Kelly, badboy'en Dylan, den søde dreng Brandon, den kloge pige Andrea og så videre. Ligegyldigt hvem du var, var der en at identificere dig med. På den måde ramte det direkte ind i den identifikationstrang, man har som teenager. Det var rigtig smart tænkt af forfatterne bag serien,” siger hun til Ekstra Bladet.

Ane Cortzen fortæller, at Beverly Hills var det helt store samtaleemne blandt teenagere tilbage i 90’erne.

“Det var en anden tid. Vi havde hverken mobiltelefoner, sociale medier eller internet, så det var en serie, der bandt folk sammen. Det var et samlingspunkt, for alle havde set det seneste afsnit, og så kunne man snakke om det næste dag. Den gjorde et kæmpe indtryk på en hel generation af unge, herunder mig selv. Den har sat sig fast i vores hjertekule. Den er blevet en del af vores mentale arvegods,” slår hun fast over for avisen.

Tv-kenderen mener dog ikke, at Beverly Hills nødvendigvis holder ved et gensyn. Det gjorde hun nemlig i forbindelse med et nyt ungdomsprogram på DR.

“Jeg så jo nogle afsnit, da vi lavede programmet, men det skal man faktisk bare lade være med, hvis man har et nostalgisk forhold til serien, som jeg har. For jeg synes ikke, at den holder ved et gensyn. Den var faktisk kedelig. At sidde som 41-årig og se 'Beverly Hills 90210' er på alle måder trist. Det kan jeg ikke anbefale.”

Se 10 af de mest uforglemmelige 90210-øjeblikke lige her. 



Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?