Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

SØREN VANDT ROBINSON EKSPEDITIONEN !

22:25 - 29. nov 2010

SØREN VANDT ROBINSON EKSPEDITIONEN  ! robinson


Søren Engelbret satte et solidt punktum for Robinson Ekspeditionen 2010, da han efter en hård finalefight løftede det eftertragtede Robinson-trofæ i vejret og lod sig hylde som den endelige sejrherre i årets Ekspedition.

13 uger med sult, slaveoprør, bødler, bedrag og en dramatisk evakuering skulle han og de øvrige finaledeltagere igennem, før vinderen var fundet. Mandag aften kunne ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg overrække ham checken som det synlige bevis for, at den 31-årige Søren Engelbret fra Vejen er 500.000 kroner, æren og oplevelsen rigere.

Temaet for Robinson Ekspeditionen 2010 var ”Herskere og Slaver”, og den gæve vestjyde markerede sig allerede fra landstigningen. Her var han den første deltager, som tilkæmpede sig et kranie og dermed sikrede sig en plads blandt de fem mandlige herskere, der hver især skulle finde sig en kvindelig slave. Et privilegium Søren Engelbret ikke kunne skjule, at han var svært tilfreds med.

Intet har været helligt i dette års Robinson Ekspedition, der igen har sprængt alle rammer for realitygenren. Udover den barske opdeling med herskere og slaver, som helt fra begyndelsen kastede deltagerne ud i alvorlige moralske dilemmaer og konflikter, blev de også udsat for muldvarpe, bødler og ikke mindst et alvorligt udbrud af tropesygdommen dengue-feber, der sendte hele produktionen til tælling.

Til tælling var Søren Engelbret dog imidlertid aldrig. Selvom han måtte give fortabt i den første semifinale på ”Planken”, følte den tidligere bokser sig åbenlyst hjemme i bryde-ringen, hvor han suverænt vandt over Hans Ole og Nicolaj. Og Vejen-drengens vinderinstinkt holdt hele vejen igennem den endelige finale, hvor han for alvor viste, hvad der skal til for at vinde Robinson Ekspeditionen.

Igen i år har Robinson Ekspeditionen været en succes for TV3, som derfor nu kan afsløre, at der også vil blive en 14. sæson af det populære program. TV3 åbner allerede nu for castingen til den kommende sæson og interesserede kan gå ind på www.tv3.dk og læse mere.



Alle tiders vindere af Robinson Ekspeditionen på TV3:

2010: Søren Engelbret
2009: Villy Eenberg
2008: Daniela Hansen
2007: Rikke Gøransson
2006: Diego Tur
2005: Mogens Brandstrup
2005 Robinson V.I.P – Skandinavisk special-udgave: Tilde Fröling (svensker)
2004: Mette Frandsen
2003 Frank Quistgaard
2002: Henrik Ørum
2001: Malene Hasselblad
2000: Sonny Rønne Pedersen
1999: Dan Marstrand
1998: Regina Pedersen




Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?