Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Steffen Brandt ny studievært

00:24 - 04. dec 2005

Steffen Brandt ny studievært Steffen Brandt

DR1-programmet 'Dagens Danmark' giver nu en række kendte danskere mulighed for at bestemme, hvad programmet skal indeholde.
Fra den 5. december bliver en række markante danskere gæsteredaktør på programmet. Bl.a. skal TV2-forsanger Steffen Brandt lægge den redaktionelle linje i 'Dagens Danmark' den 12. december.
- Gæsteredaktøren har helt frie hænder til at sammensætte programmet efter sit eget hoved. Der er kun to regler, som skal følges: Gæsteredaktøren skal selv være medvært og Danmarks Radios moralske og etiske regler skal overholdes, fortæller redaktør på 'Dagens Danmark', Søren Vestergaard Til JP Århus.
Det er planen at programmet skal styres af en kendt gæsteredaktør hver 14. dag.
Rektor på Den Danske Filmskole og tidligere DR-vært Poul Nesgaard lægger ud den 5. december.
Blandt de øvrige kendte danskere, som får mulighed for at blive DR-redaktør, kan nævnes Peter A.G. Nielsen, Morten Grunwald og Anne Marie Helger.