Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Stewart: Derfor kvitter jeg Daily Show!

17:05 - 19. apr 2015

Stewart: Derfor kvitter jeg Daily Show! jon stewart, the daily show, trevor noah

Stewart: Derfor kvitter jeg Daily Show! jon stewart, the daily show, trevor noah
Trevor Noah tager over i værtsstolen, når Stewart forlader 'The Daily Show'.

Den populære satiriker taler ud om beslutningen i et nyt interview.

I et interview med The Guardian fortæller Jon Stewart, at beslutningen om at fratræde rollen som vært på 'The Daily Show' kom gradvist.

"Det er ikke fordi, showet ikke længere fungerer, eller fordi jeg ikke følte, jeg kunne bidrage til det. Det var mere noget i stil med: 'Ja, det fungerer, men jeg får bare ikke samme tilfredsstillelse længere'," forklarer den 52-årige komiker og fortsætter:

"Den slags ting er cykliske. Der er øjeblikke af utilfredshed, og så kommer man igennem dem, og så er alt ok. Men den slags perioder bliver længere og mere indgroede, og så indser du: 'Ok, det her kommer ikke til at fungere igen'."

Men også familien derhjemme trækker i 'The Daily Show'-værten, og så hænger den amerikanske politik ham efterhånden langt ud af halsen.

Han ønsker da heller ikke at sidde i værtsstolen, når den amerikanske valgkamp i 2016 skydes i gang.

"Jeg har dækket en valgkamp fire gange, og det ser ikke ud som om, den kommende bliver voldsomt anderledes," lyder det fra Jon Stewart, som dog mener, at det er et perfekt tidspunkt for en afløser at tage over.

"For programmet ville det ikke være fedt, hvis jeg smuttede på et tidspunkt, hvor der ikke rigtigt skete noget. Det er bedre, når der er et eller andet, der giver en smule ekstra brændstof - for eksempel en valgkamp," forklarer han.

Det er endnu uvist, præcist hvornår Jon Stewart for sidste gang agerer vært på 'The Daily Show', men det står dog allerede klart, at den 31-årige komiker Trevor Noah bliver afløseren.

Her kan du se eller gense Stewarts annoncering af sit exit fra programmet:



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?