Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Tom Kristensen: Overvejer karrierestop!

10:04 - 16. jun 2014

Tom Kristensen: Overvejer karrierestop! Tom Kristensen, Audi, Le Mans, andenplads,

Tom Kristensen i Audi #1 måtte tage til takke med andenpladsen, efter et dramatisk og højspændt Le Mans, hvor danskeren på et tidspunkt lå nummer et. Audi #2 vandt.

I onsdags var der ikke mange der troede, at Tom Kristensen kom til start ved dette års Le Mans.

Her bragede teamkammeraten Duval nemlig direkte ind i muren og fik Audi #1 til at ligne noget fra en skrotbunke.

På mirakuløs vis fik mekanikerne dog genopbygget bilen.

Derfor startede Tom Kristensen lørdag klokken 15.00 ud fra syvende startposition. Den placering forbedrede han hurtigt og da natten var færdig lå Tom Kristensen som forreste mand.

Men så gik turboen på Audi #1-raceren i stykker og bilen måtte en tur i garagen. Derfor faldt Tom og co. helt ned som nummer tre.

Porsche kom dog ud for et uheld et par timer før målstregen, hvilket fik Audi #2 og Audi #1 op på første- og andenpladsen, positioner begge biler holdte helt til mål.

Derfor blev det desværre ikke til den tiende sejr for den danske Mr. Le Mans, som han havde håbet på, men derimod en tilfredsstillende andenplads, situationen og omstændighederne taget i betragtning. Selv sagde Tom Kristensen sådan her:

- Det har været en uge med alt muligt. Man er træt nu, og det skal bearbejdes, men det var et Le Mans, hvor alle klasser viste højt niveau. Danskerne kom på podiet alle steder, vi stillede op. Det er svært at sige om jeg fortsætter. Jeg vil reflektere over det i november, som jeg altid gør. Vi tager et år af gangen

De andre danskere klarede sig, som Tom Kristensen nævnte, rigtig fint. Jan Magnussen i PRO-Klassen kom nummer to, mens Kristian Poulsen, David Heinemeier-Hansson, Nicki Thiim vandt med deres Aston Martin i AM-klassen.

LM-P1:
1. #2 Audi
2. #1 Audi (Tom Kristensen)
3. #8 Toyota

LM GTE PRO: 
1. #51 AF Ferrari
2. #73 Corvette (Jan Magnussen)
3. #92 Manthey Porsche.
  

LM GTE AM:
1. #95 Aston Martin (Kristian Poulsen, David Heinemeier-Hansson, Nicki Thiim)
2. #88 Proton
3. #61 AF Ferrari

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?