Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

TV 2 vandt alle TV-værtspriser !

09:20 - 13. mar 2010

TV 2 vandt alle TV-værtspriser ! tv2,Michèle Bellaiche,Hotel D’Angleterre,Cecilie Frøkjær,Johannes Langkilde,

TV 2-værter hentede alle tre værtspriser, da Billed-Bladet fredag aften holdt sin store TV-GULD-fest.

Der stod TV 2 på alle tre værtspriser, da Billed-Bladet fredag aften uddelte priser til Danmarks bedste tv-værter ved en stor gallafest på Hotel D’Angleterre.
Og aftenens priser var samtidig et skulderklap til fornyelsen af TV 2s populære magasinprogrammer ”Go’ morgen Danmark” og ”Go’ aften Danmark”.

Den nyeste af ”Go’ morgen Danmarks”s værter, Ida Wohlert, blev af Billed-Bladets læsere kåret som ”Årets stjerneskud 2009” blandt alle nyere værter på danske tv. Ida Wohlert afløste i sommeren 2009 Cecilie Frøkjær som vært på TV 2s morgenprogrammer.

Prisen for ”Årets kvindelige vært” tilfaldt Michèle Bellaiche, der er fast vært på ”Go’ aften Danmark”, og som har været med i programmet gennem fornyelsen i de seneste år.

Den tredje værtspris gik til TV 2|NYHEDERNEs Johannes Langkilde, der blev hædret som ”Årets mandlige tv-vært”. Johannes Langkilde deltog i øvrigt i underholdningen under TV-GULD-festen, hvor han spillede piano under middagen.

- Gode værter er afgørende, når tv-programmer skal fungere optimalt på skærmen - uanset om det er nyhedsudsendelser, underholdning eller magasinprogrammer, der skal præsenteres for seerne. Derfor er jeg superstolt og glad, hver gang TV 2s værter modtager priser, siger TV 2s programchef, Keld Reinicke, og fortsætter:

- I dag glæder jeg mig også over opbakningen til ”Go’ morgen Danmark”- og ”Go’ aften Danmark”-værterne, der har været med til at gennemføre den succesfulde fornyelse af programmerne – en fornyelse, der bl.a. har betydet, at ”Go’ morgen Danmark” i 2009 fik 16 procent flere seere end i 2008 og endnu større vækst blandt yngre danskere.

Aftenens sidste pris, Billed-Bladets TV-GULD på 100.000 kroner, tilfaldt DR2-dokumentaren ”Dagbog fra midten”, der er tilrettelagt af Christoffer Guldbrandsen.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?