Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Tv: Kom helt tæt på Brian Sandberg!

09:51 - 11. apr 2015

Tv: Kom helt tæt på Brian Sandberg! brian sandberg, rocker, tv3

Første del af ny programserie inviterer indenfor i den lukkede rockerverden.

Rockerlivet er omgærdet af mystik for mange danskere, men nu får man alligevel muligheden for at komme helt tæt på.

Det sker i TV3's nye programserie 'FRONTALT', der i premiereafsnittet den 15. april sætter fokus på rockeren Brian Sandberg.

Programmet følger Sandberg, som lige før påske blev smidt ud af Bandidos, over de sidste seks måneder.

Gennem optagelserne inviteres seeren med indenfor i rocker-kendissens liv, og Sandberg konfronteres blandt andet med sin kriminelle fortid med vold og pengeafpresning, sit skifte fra HA til Bandidos samt sin rolle som mentor for de unge rockerlærlinge.

Det er værten Christian Gundtoft, som igennem det halve år har været med på sidelinjen i den lukkede, men, for mange, fascinerende rockerverden.

”Vi giver i det nye program seerne et unikt indblik i en ellers lukket verden. Vi kaster et kritisk lys over både Brian Sandbergs måder at drive forretning på og sætter spot på det værdisæt og de uskrevne regler, der ligger bag hele rockermiljøets adfærd. Seriens formål er at sætte et kritisk og undersøgende fokus på en verden, der er midt iblandt os, også selvom mange helst nok så, man slet ikke beskæftigede sig med dette emne. Virkeligheden er dog, at mange danskere – og medier – fascineres af rockere og af Brian Sandberg i særdeleshed," forklarer værten i en pressemeddelelse og fortsætter:

”De mange avisforsider før påske om Brian Sandberg og hans eksklusion vidner om, at rockere er en 'god historie' i mange medier. Og det er netop også derfor, jeg sagde ja, da TV3 og Koncern spurgte mig, om jeg ville være vært for den første udgave af 'Frontalt' om rockere, idet deres ønske netop var at se på den der fascination. Derfor er vi fulgt i hælene på Brian Sandberg de sidste cirka 6 måneder."

"Vi vidste naturligvis ikke, det ville ske, men kort tid efter at optagelserne blev afsluttet, blev Brian Sandberg som bekendt ekskluderet af Bandidos og han er i dag gået under jorden. Og det gør optagelserne gennem de sidste seks måneder og de interviews, vi har lavet med ham, endnu mere interessante," vurderer Christian Gundtoft.

Programmet om Brian Sandberg er blot det første i 'FRONTAL'-serien, hvor TV3 går tæt på miljøer, personer og begivenheder, mange danskere forundres over eller skræmmes af.

Der er premiere den 15. april kl. 20.00 på TV3.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?