Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

TV2-boss stopper efter sex-affære!

12:41 - 10. nov 2015

TV2-boss stopper efter sex-affære! sex

Michael Dyrby stopper på TV2.

TV2’s nyhedsdirektør Michael Dyrby har opsagt sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Årsagen er, at tv-bossen har haft en affære for nylig. Det oplyser TV2 i en pressemeddelelse.

“Jeg har mandag orienteret Merete Eldrup (adm. direktør, TV 2, red.), og vi er enige om, at det ikke kan være anderledes i den nuværende situation. Jeg har for nylig haft en kortvarig affære. I den anledning har jeg truffet nogle hensynsløse og forkerte beslutninger, der har sat mig i en sårbar position. Det kan man ikke som nyhedsdirektør,” forklarer Michael Dyrby.

I den opsigtsvækkende pressemeddelelse fremgår det desuden, at der har været ‘udvekslet kompromitterende materiale’.

Hvad det dækker over uddybes ikke, men BT skriver i dag, at avisen er vidende om, at der er tale om nøgenbilleder og saftige sms’er fra tv-bossen.

Dermed kunne han i yderste konsekvens risikere at blive afpresset.  

“I forbindelse med affæren har der været udvekslet kompromitterende materiale. Det er beskyttet af lov om privatlivets fred, men kan udnyttes. Jeg har ikke været udsat for afpresning, men materialets tilstedeværelse er nok. Det er nødvendigt, at en nyhedsdirektør både internt og eksternt bliver respekteret og opfattet som en leder, der træffer velovervejede og rigtige beslutninger. Derfor er det mit valg, at jeg ikke længere skal være nyhedsdirektør på TV 2,” udtaler Michael Dyrby til TV 2.

Den afgående chef fortæller, at han nu vil fokusere på sin familie.

“Selve sagen er reelt privat og uden konsekvens og perspektiv for andre end min familie og jeg. Mit fokus vil fremadrettet ligge her – hos dem, jeg har såret allermest. Jeg har derfor heller ikke yderligere kommentarer end denne,” siger Michael Dyrby.

Nyhedschef og leder af Nyhedscenteret på TV2 Mikkel Hertz overtager jobbet midlertidigt.


 



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?