Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

UCI indrømmer: Lance Armstrong betalte os !

11:57 - 11. jul 2010

UCI indrømmer: Lance Armstrong betalte os ! Lance armstrong, tour de france,

To gange har den internationale cykelunion (UCI) modtaget store beløb fra den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong.

UCI-præsidenten, Pat McQuaid, er blevet beskyldt for at holde hånden over den dopingmistænkte Armstrong.

- Jeg sagde under Giro d'Italia i maj, at vi ville efterforske og kigge i arkiverne for at finde ud af, hvad der i virkeligheden er sket. Det er, hvad vi har gjort, siger McQuaid og fortsætter: - Armstrong fortæller, at han har betalt 25.000 dollar, men jeg ved, at han også har betalt 100.000 dollar, siger McQuaid til cyclingnews.com

De 25.000 dollar blev i 2002 indbetalt af Armstrong personligt, mens det andet beløb på de 100.000 usd, blev i 2005 overdraget ICU via hans managementfirma.

En del af pengene er ironisk nok gået til at købe en maskine til at teste blod, fortæller McQuaid, til CyclingNews.com

UCI-formanden  benægter, at de store donationer har indvirket på hans positive syn på Armstrong, som blandt andet er blevet kaldt 'dopinglæremesteren' af sin tidligere holdkammerat Floyd Landis.

- Jeg forsvarer Armstrong, fordi han er én af de største atleter i vores sport, og jeg vil på det kraftigste afvise, at han har fået en favorabel behandling af os.

Læs også   Mest populære