Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

US OPEN Semifinale Wozniacki vs Zvonareva

13:30 - 10. sep 2010

US OPEN Semifinale Wozniacki vs Zvonareva WOZNIACKI, eurosport,

I dag Fredag spiller Caroline Wozniacki semifinale mod Vera Zvonareva ved US Open - en kamp som rigtig mange danskere ser frem til.

Semifinalen spilles efter mændenes double-finale, der starter kl. 17.00 (dansk tid). Derfor vil kampstart ikke være før kl. 19.30.
Så er tiden inde til den sidste hurdle i kampen om at spille sig i finalen. Caroline Wozniacki møder fredag i semifinalen russiske Vera Zvonareva, der rangerer som nr. 8 på verdensranglisten.

Eurosports kommentatorer Tine Scheuer-Larsen og Michael Mortensen vil begge sidde klar ved mikrofonen, når Caroline træder ind på det imponerende Arthur Ashe Stadium i New York. Michael Mortensen glæder til en kamp, som han mener, bliver helt fantastisk:

"Det bliver en vanvittig seværdig og intens kamp! Det er to spillere med meget stor respekt for hinanden, og de står godt til hinanden, så de danske seere vil virkelig blive underholdt."

Omkring Carolines muligheder for at slå sig videre til finalen, har Michael Mortensen følgende at sige:

"Zvonareva er en spiller med et enormt temperament, og hun spiller utroligt aggressivt. Men som en emotionel spiller, så kan hun slå alle, men hun kan også miste fokus, hvis spillet går hende for meget imod. Jeg ser Caroline som svag favorit, da hun de seneste kampe virkelig har vist, at hun vil vinde denne turnering - US Open er Carolines turnering, hvilket også kan ses på publikums reaktioner på hendes spil, det er fantastisk!"

Eurosport glæder sig til at blænde op for dette drama i aften, når mændenes double-finale er færdigspillet. Double-finalen starter kl. 17.00 (dansk tid), og derefter er hele Danmark tennis-darling klar til at spille sig i finalen.

Kampen kan ses LIVE på Eurosport og Eurosport Player fra kl. 19.10!

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?