Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Usikker fremtid for Button og Magnussen!

12:41 - 23. nov 2014

Usikker fremtid for Button og Magnussen! Button, Magnussen, Formel 1

Endnu en gang beskriver den engelske Jenson Button - Kevin Magnussens kollega, situationen som de to McLaren-kammerater er i.

 

Jenson Button forklarer, at hverken han eller Kevin Magnussen ved om de er købt eller solgt på holdet, og det har selvfølgelig også sat sine spor på alt hvad der er blevet skrevet om de to racerkørere, samt beskrivelsen om holdet generelt de sidste par måneder, det skriver Ekstra Bladet.

 

Denne forvirring blev også sat i lyset lørdag aften, da der skulle gøres status over en kvalifikation, som resulterede i en 6. plads til Button og en slem 11. plads til Magnussen.

 

Det var tydeligt at den 34-årige Button var den mest aktive på pressemødet - man skulle næsten tro, at han prøvede at fremhæve sig selv i sammenligning med sin unge kollega. Button fyldte meget og var hele tiden på dupperne og svarede meget langt på diverse spørgsmål, og så opmærksomhedskrævende har han faktisk været igennem hele sæsonen.

 

‘Der går meget gennem ens hoved. Sådan har det været i de sidste par måneder. Når man ikke sidder i bilen, ved man ikke helt, hvad man skal tænke. Men når jeg kører bilen, er intet forandret. Jeg føler mig bare så meget hjemme,’ siger Button og fortsætter:

 

‘Uden for bilen føles det meget forskelligt fra, hvad det plejer. Så jeg nyder i endnu højere grad at køre, fordi jeg er væk fra alle spørgsmålene, og jeg er væk fra folk i pitlane, der smiler til mig mere, end de plejer, eller laver triste ansigter. Det er en underlig situation at være i. Det meste af det, du hører, har jeg ingen indflydelse på, det handler om, at andre mennesker spekulerer i, hvad der kommer til at ske, hvilke beslutninger, der vil blive truffet,’ sagde den engelske racerkører, som har hele familien med til Abu Dhabi, som skal se det sidste Formel 1 løb.

 

‘Min familie er her, min kæreste kommer i morgen (søndag, red.), hun kunne ikke være her, for hun har været brudepige til et bryllup de sidste par dage. Hele min familie er her, og jeg vil nyde dagen i morgen sammen med dem. Hvad der så end sker, er det det vigtigste. Jeg håber ikke, det er mit sidste grand prix, det gør jeg virkelig, for jeg føler, jeg har meget at give. Men der er selvfølgelig en stemme bagerst i ens hoved, der siger, at det muligvis er det sidste. Men man bliver nødt til at nyde det så meget, som man kan,’ forklarer han.

 

De to McLaren-kørere tvivler på holdets fremtidige beslutning

 

Både Kevin Magnussen og Jenson Button har flere gange gjort opmærksom på, at de ikke tror på at løbet i Abu Dhabi, eller at noget som helst andet enkeltstående løb, ville kunne ændre McLarens beslutning, til trods for at flere medier såsom Sky Sports kalder søndagens løb på Yas Marina Circuit, for det helt afgørende ‘shootout’ mellem Button og Magnussen.

 

‘Nej, sådan ser jeg det ikke,’ understreger Magnussen.

 

‘Det er ikke min beslutning, og for mig er det bare endnu en dag og et løb, hvor jeg skal gøre mit bedste. Som alle andre. Det er det sidste løb i sæsonen, men jeg prøver at kigge på det som alle andre,’ siger han og forklarer at han vil prøve at lægge det fra sig og kun fokusere på at få et godt løb.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?