Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Venner-stjerner havde affære!

08:36 - 21. jul 2015

Venner-stjerner havde affære! venner, jennifer aniston, matt leblanc

Venner-stjerner havde affære! venner, jennifer aniston, matt leblanc
Også i serien havde 'Joey' og 'Rachel' for en kort periode noget kørende.

Jennifer Aniston havde angiveligt sex med Matt LeBlanc, mens hun var gift med Brad Pitt.

Da Jennifer Aniston i 2005 blev skilt fra Brad Pitt, lød forklaringen, at Pitt havde været utro med Angelina Jolie, men det er angiveligt ikke hele historien.

Aniston, som spillede Rachel i serien 'Venner', skulle således have været den første til at træde ved siden af i ægteskabet, da hun allerede tidligere havde en affære med sin medspiller i 'Venner' Matt LeBlanc.

Det afslører Matts far, Paul LeBlanc, ifølge Hollywoodlife.com i et nyt interview med Star Magazine.

"Han havde det sjovt, det er helt sikkert," forklarer faren om sin søns tid i den populære serie, hvor han spillede den ikke altid helt skarpe Joey.

"Han havde endda et forhold til en af pigerne ... Jen (Jennifer Aniston, red.). De gik til den i omklædningsrummene. Han fortalte mig om det - det var mens, hun var gift med Brad Pitt," lyder afsløringen videre fra Paul LeBlanc.

Affæren mellem 'Rachel' og Joey', som også på skærmen i sæson 9 og 10 af 'Venner' havde romantikken kørende, afvises dog af Anistons talsmand:

"Det er 100% løgn. Jennifer har aldrig haft et seksuelt forhold til Matt LeBlanc," lyder det overfor Hollywoodlife.com.

Jennifer Aniston har været forlovet med Justin Theroux siden august 2012.

Læs også   Mest populære