Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Video: Trump i 'Ice Bucket Challenge'!

11:46 - 29. aug 2014

Video: Trump i 'Ice Bucket Challenge'! ice bucket challenge, donald trump

Den stenrige forretningsmand Donald Trump har, med hjælp fra Miss Universe og Miss USA, taget den såkaldte 'Ice Bucket Challenge'.

'Ice Bucket Challenge' er efterhånden en gammel nyhed, men udfordringen bliver ved med at gå på omgang i kendis-kredsene.

Den grundlæggende idé er da også sympatisk. Det handler nemlig om kampen mod den frygtede nervesygdom ALS.

Med en 'Ice Bucket Challenge'-udfordring på hånden kan du enten vælge at give en pengedonation i den gode sags tjeneste, eller du kan vælge et iskoldt spand-bad.

I både seriøsitetens og underholdningens navn vælger mange dog begge dele.

Den nyeste kendis i rækken af deltagere er den amerikanske rigmand Donald Trump, rapporterer E!.

Trump gennemførte udfordringen med hjælp fra selveste Miss Universe og Miss USA — noget som er muligt, fordi rigmanden selv står bag begge skønhedskonkurrencer.

"Jeg er blevet opfordret af alle til at deltage i 'Ice Bucket Challenge'-udfordringen — Homer Simpson, Mike Tyson, Vince McMahon — alle er vilde efter det," siger Trump i videoen, der dokumenterer episoden.

Forretningsmanden, som ofte har skullet høre for sit øjensynligt falske hår, fortsætter:

"Jeg går ud fra, at de vil se, hvorvidt det her er mit rigtige hår. Hvilket det er. Derfor sker følgende. Miss Universe og Miss USA — jeg ejer det, så de er her — skal rigtigt teste mig. Jeg udfordrer Præsident Obama, min søn Donald og min søn Eric. Lad os gøre det, de damer."

Her bliver rigmanden så overhældt med to spande iskoldt vand. 68-årige Trump fortrækker dog knapt en mine, og så bliver håret endda siddende på hans hoved.

Med hensyn til nomineringen af de næste deltagere i 'Ice Bucket Challenge' har Trump dog tilsyneladende ikke været helt opdateret. Præsident Obama har nemlig allerede doneret penge til sagen — vel at mærke uden at tage imod et koldt skyl.

Se videoen af Trumps ALS 'Ice Bucket Challenge' her:



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?