Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Yahya Hassan stiller op til Folketinget!

08:55 - 07. apr 2015

Yahya Hassan stiller op til Folketinget! yahya hassan, nationalpartiet, folketinget

Yahya Hassan stiller op til Folketinget! yahya hassan, nationalpartiet, folketinget
Også på Twitter afslørede Nationalpartiet i morges nyheden om Yahya Hassans kandidatur.

Den unge digter er klar til at stævne ud for Nationalpartiet - han præsenteres officielt senere i dag.

Yahya Hassan er klar til at gå ind i politik for Nationalpartiet. Det meddeler partiet ifølge Ekstra Bladet i en pressemeddelelse.

Nationalpartiet, der blev stiftet i efteråret, har som sin mærkesag 'at fremme et samfund, hvor danske værdier som respekt, tolerance og fredelig sameksistens er i fokus'.

Og netop en forening af danskerne på tværs af sociale og kulturelle forskelle bliver den 19-årige digters hovedfokus.

"Jeg repræsenterer Nationalpartiet for at være med til at kunne forene de forskellige mennesker i vores samfund," citeres Yahya Hassan således for i pressemeddelelsen.

Partiets formand, Kashif Ahmad, er da også begejstret over den unge provodigters kandidatur.

"Vi er glade og stolte over, at Yahya har valgt at stille op for os, og jeg glæder mig til vores videre samarbejde. Han er et ungt friskt pust til det politiske landskab i Danmark," forklarer Ahmad.

Yahya Hassans opgaver i Nationalpartiet uddybes videre i pressemeddelelsen:

"Hvor digteren Yahya skabte kant, vil politikeren Hassan være med til at bygge bro. Danmark bliver stadigt mere opdelt. Først og fremmest socialt, men også kulturelt. Nationalpartiet er sat i verden for at samle. Hassan stiller op!," lyder det fra partiet.

Folketingskandidaturet kommer på trods af, at Yahya Hassan i marts blev dømt for vold efter en episode i det aarhusianske natteliv. Straffen er sat til fire måneders betinget fængsel, men den vordende politiker ankede med det samme dommen.

I klippet her kan du se en af digterens seneste, ganske tåkrummende, tv-optrædender:

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?