Kevin Lomax er en ung og hensynsløs advokat fra Florida der aldrig har tabt en sag. Han rekrutteres derfor til verdens mest magtfulde advokatfirma. Firmaet ligger i New York, et sted Kevins mor sammenligner med selveste Babylon. På trods af misbilligelsen accepterer Kevin stillingen, den kæmpestore lejlighed og de mange penge der hører med. Kevins kone Mary Ann får hurtigt hjemve efter at have set djævelske syner, og alt i alt virker det nye sted langt fra særlig venligt. Kevin forholder sig kun til sit nye arbejde og mindre og mindre til sin kone. Hans nye chef hedder John Milton, en dyster og magtfuld fyr der på mystisk vis altid kan forudse udfaldet af diverse problemer. Jo mere Kevin finder ud af om Milton og sit nye job, jo mere tvivler han på hvad han laver, hvem han er og hvem der er herre over hans sjæl!
Medvirkende: Kevin Lomax: Keeanu Reeves. John Milton: Al Pacino. Mary Ann Lomax: Charlize Theron. Christabella Andreoli: Connie Nielsen.  
|