Engelsk/russisk dokumentarserie fra 1997. Originaltitel: Russia's War- Blood Upon the Snow Med 20 millioner, ny forskning taler om helt op mod 30-40 millioner ofre, er Sovjetunionens lidelser i den Anden Verdenskrig, som i russiske historiebøger bliver kaldt Den store Fædrelandskrig, ufattelige. Tabstallene er forfærdende, men endnu mere forfærdende er den kendsgerning, at det sovjetiske folks krig i virkeligheden var en krig på to fronter. Den krig som Stalin med stigende paranoia førte mod sit eget folk, en krig, der begyndte lang tid før verdenskrigen og sluttede længe efter, og krigen mod det nazistiske Tyskland. I 1920'erne oplevede Sovjetunionen en tid med ægte sociale eksperimenter. Den almene sundhedstilstand blev bedre, og analfabetismen blev udryddet. Det var en tid fuld af løfter til fremtiden, og Stalin stod efter Lenins død i 1924 som den visionære leder, der kunne indfri Oktoberrevolutionens løfter. |