Se det superpopulære show fra december '07 Talegaver til Børn fejrede 15 års jubilæumsshow med et brag af et show i Forum i december '07. Zulu er stolt over at vise dette stjernespækkede show, hvor overskuddet går til børn i den 3. verden. To af landets absolut mest erfarne komikere, Lasse Rimmer og Carsten Bang, står i spidsen for en perlerække af deres sjove kolleger. Bag mikrofonen i dette hidtil største comedyshow på dansk grund, står bl.a. Mick Øgendahl, Frank Hvam, Omar Marzouk, Thomas Hartmann, Dan Andersen, Jacob Tingleff, Thomas Wivel, Anders Fjelsted, Brian Mørk, Sebastian Dorset, Carsten Eskelund, Povl Carstensen, Michael Schøt, Tobias Dybvad, Christian Fuhlendorff og Elias Ehlers. "Det er dejligt at optræde til Talegaver til Børn - både fordi det er sjovt for én selv og publikum, men også fordi det går til et godt formål. Med undtagelse af et år har jeg været med til Talegaver lige fra begyndelsen - og udover at optræde - så giver det at binde aftenen sammen som vært en anden og større tilfredsstillelse", fortæller Carsten Bang....  
|