Amerikansk dokumentarserie fra 2008 Med optagelser fra skjulte kameraer får seeren indsigt i, hvad der foregår inde i en stjålet bil, mens tyveriet finder sted. Visse steder i USA bruger politiet såkaldte ?bait cars? til at fange biltyve. Sådanne biler er udstyret med skjulte kameraer, et sofistikeret satellitsporingssystem samt en mekanik, der gør, at politiet på afstand kan slukke for motoren og låse bilens døre. Bilen, som ligner en ganske almindelig bil, bliver placeret i et område, der plages af biltyveri, og politiet skal nu blot vente på, at nogen går i fælden. Ved hjælp af de skjulte kameraer, kan vi i denne serie følge med i biltyvenes reaktioner fra det øjeblik, de bryder ind i bilen og frem til, de bliver arresteret.  
|