Tv-værten Cecilie Beck overraskede seerne da hun sang på tv.
Cecilie Beck overraskede seerne da hun sang på tv.
Cecilie Beck viste lørdag et nyt talent i TV 2 årskavalkaden De Største Øjeblikke.
Mod slutningen af programmer gik den populære tv-vært alene på scenen, og fremførte sangen, Danmark op at stå, som en hyldest til det danske fodboldlandshold frem mod VM i fodbold.
Cecilie Beck er normalt vært på TV 2 Nyhederne, og hun har aldrig før hun oplevet en så voldsom reaktion seerne.
”Det er ubetinget det, jeg har fået flest reaktioner på i hele min karriere som journalist”, siger Cecilie Beck til TV 2.
TV-værten fortæller, at hun har fået mere end 500 beskeder via sms'er og på de sociale medier.
”Folk er så søde. De synes, det er modigt, og nogle synes, at jeg synger godt”, siger Cecilie Beck.
Cecilie Beck har tidligere sunget i kor, men hun blev alligevel nervøs lige før hun skulle på scenen og synge i Operaen og foran de mange seere.
”Lige 10 sekunder inden jeg gik på scenen, blev jeg nervøs, for der var jo mange mennesker i salen, og jeg skulle altså op og ramme nogle høje toner, men på den anden side, har ingen jo forventninger til mig - jeg er jo egentlig tv-vært og ikke sanger” siger Cecilie Beck, der sang live under optagelserne.
Slutrunden i Rusland begynder 14. juni, og Danmark er i VM-gruppe med Frankrig, Peru og Australien.