Mads Langer har stadig problemer med sin skulder, og er nu så handicappet, at han ikke kan spille guitar.
Mads Langer kom slemt til skade med sin skulder under en skitur til Schweiz.
Den danske popstjerne kom så slemt til skade med sin skulder under en skitur til det schweiziske skisportssted Verbier, at armen røg i en slynge.
Mads Langer var på skitur med sin forlovede Julie Lillelund og sangkollegaen Christopher og hans kæreste Cecilie Haugaard.
I februar tog Mads Langer til Thailand for at blive helbredt af en kinesisk læge, men nu kæmper han altså nu igen med smerter i skulderen.
”Jeg faldt på ski og var i genoptræning, og så blev jeg måske lidt for overmodig i forbindelse med en ferietur, hvor jeg kørte på scooter. Og så fik jeg en overbelastning som satte mig tilbage. Og skulderen er jo et meget følsomt led. Det er gået meget tilbage”, sagde han til Se og Hør i forbindelse med velgørenhedsarrangementet, Foldboldfondens Spring Ball, i Moltkes Palæ i København.
”Det er rigtig frustrerende. Jeg har fået tilbagefald med min skulder, så jeg kan ikke spille guitar”, fortæller sangeren for BT.
Mads Langer håber nu at en fysioterapeut kan få skulderen tilbage på rette kurs.
”Jeg går hos en rigtig dygtig fysioterapeut, som mange af landsholdsspillerne også bruger”, oplyser Mads Langer.