Anne Glad er kendt fra blandt andet ‘Kender du typen?’ på DR1, og lever af at være livsstilsekspert og gætte hvordan andre mennesker bor. Men hvordan bor Anne Glad egentlig selv?
Anne elsker sin lejlighed i det indre København.
Livsstilseksperten Anne Glad bor midt i byen, og hun nyder det. Hun kan lide ikke at være bundet af fast ejendom. I stedet bruger hun sine penge på at spise, have det godt og rejse. Sådan fortæller hun i hvert fald selv.
For 12 år siden valgte hun ejerboligen og parcelhuskvarteret fra, og valgte i stedet at flytte til det indre København sammen med kæresten Kim Vagn Wagner.
“Det handler om at skabe sig en tilværelse, der passer til én selv - og ikke til alle andre,” fortæller Anne Glad til BILLED-BLADET.
Anne og musikerkæresten Kim har for nyligt fået en lille ny, og de har derfor etableret børneværelse i lejligheden.
“Vi har ingen planer om at flytte. Jeg kan godt møde holdningen om, at man ikke kan have et lille barn midt inde i byen. Men skal vi vædde? Det er foregået før”, sagde Anne Glad da hun engang blev spurgt om man kunne have et barn i en lejlighed i byen.
Den lille ny er nu ikke den eneste forandring i Anne Glads liv. Anne er også blevet vært på podcasten ‘Bogselskabet’, samtidig med at hun optager nye afsnit til ‘Kender du typen?’.
I podcasten bliver lytterne inviteret med, når Anne Glad møder forskellige aktuelle og populære forfattere. Der er én forfatter med i hver episode, hvor forfatteren får mulighed for, at fortælle om sin bog og om det at skrive.
Anne glæder sig til sit nye arbejde, men skiftet betyder heldigvis ikke farvel til ‘Kender du typen?’. Optagelserne til en ny sæson er allerede i gang, med både Anne, Flemming Møldrup og værten Mads Steffensen. Tidligere har hun da også fortalt netop hvor stor pris hun sætter på, at være med i ‘Kender du typen?’, hvor hun har været med siden 2009.
“Det er verdens sjoveste job. Det er skønt at være sammen med et hold, som har lavet det i så mange år. Omkring 20 mand stiller op, og de er top-professionelle og gør det til en fornøjelse at træde ind i universet. Normalt er det meget kedeligt at lave tv, for man venter hele tiden, men ikke her,” fortæller Anne Glad til BILLED-BLADET.
Selv om programmet blev skabt for mere en 20 år siden, er det da også stadig et hit hos mange seere.
AS.