Når finalen i X Factor løber af stablen på fredag, bliver der udover finalisterne Place on Earth, Jamie Talbot og Rasmus også plads til en gæsteoptræden.
Thomas Helmig skal optræde til X Factor-finalen på fredag.
Og det bliver er en dansk popstjerne som skal optræde på scenen i DR Byens Studie 5.
Det bliver således den 53-årige popstjerne Thomas Helmig, der skal optræde med nummeret, Vi er de eneste fra sit 16. album, oplyser DR i en pressemeddelelse mandag, skriver BT.
DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, er begejstret over at Thomas Helmig, skal optræde til det store finaleshow.
”Thomas Helmig er en vaskeægte institution i dansk musik, som har formået at levere det ene hit efter det andet igennem snart 40 år. Dét er imponerende. Og så har han jo haft en sjov og væsentlig rolle mellem dommerne i denne sæson”, siger Jan Lagermand Lundme, og tilføjer:
”Det bliver helt fantastisk at opleve ham live i 'X Factor'-studiet, og jeg er helt sikker på, at både seere, deltagere og dommere vil tage godt imod ham” siger han.
Fredag bliver det sidste gang DR sender X Factor, efter 11 sæsoner. Fra næste år sendes programmet på TV 2.