Der er masser af drama i TV3-programmet Divaer i junglen, og denne gang ryger Caroline og Janni i totterne på hinanden.
Caroline og Janni Ree er bestemt ikke slyngveninder.
I mandagens afsnit af Divaer i junglen er der fest, da værten Jakob Kjeldberg byder på drinks og holder party for de to lejre, men stemningen er bestemt festlig,
Janni fortæller til Fie og Maja, der er på det modsatte hold, at hun er træt af at bo i lejr med Rikke og Caroline
Efter at have talt med Fie, konfronterer Caroline Janni, og det udvikler sig til voldsomt skænderi, og mændene må skille dem ad.
”Jeg synes, det er hårdt, hun har siddet så meget sammen med Fie hele aftenen, når hun i virkeligheden har gået og bagtalt Fie hele turen. Det, synes jeg, bare var fake”, fortæller Caroline om årsagen til hun konfronterede Janni, skriver Se og Hør.
Janni afviser at have bagtalt Caroline over for Fie, men beskylder i stedet Caroline for at være lidt for tæt med Rikke.
”Så du synes, jeg slikker røv?”, spørger Caroline.
”Ja, du slikker røv”, lyder svarer Janni.
”Jeg synes, du slikker røv på Fie”, svarer Caroline igen.
Efter hjemkomsten fra TV3-programmet har Janni og Caroline stadig et horn i siden på hinanden.
”Hun har svinet mig og Rikke rigtigt meget til, efter vi kom hjem. Og jeg synes egentlig, at det er unfair. Der kommer til at ske noget inde i programmet, som hun er flov over”, fortæller Caroline.