Radioværten Tony Scott er blevet fyret fra DR.
Tony Scott
Studieværten på DR’s- radiostation P3, Tony Scott er blandt de fyrede medarbejdere på DR.
Det fortæller den 41-årige vært i en opdatering på Twitter.
”Den gode nyhed: Jeg sidder på Istedgade og spiser frokost i det fri. Det har jeg tid til i dag. Den dårlige: Det er fordi jeg er en af de DR- medarbejdere der blev fyret onsdag,' skriver han på sin twitter profil.
Sammen med kollegaen Tue Blædel laver han lige nu podcasten Tue og Tonys TV-Klub, der blandt andet diskuterede dr’s realityprogram 'Gift ved første blik'.
De to var værter på eftermiddagsprogrammet 'Pressen på P3', indtil de begge blev værter på 'Go' Morgen P3'. Her var de frem til i juni i år.
Onsdag gennemførte DR en større fyringsrunde i forbindelse med nedskæringerne og de ca. 400 stillinger, der skulle nedlægges. Her blev b.la. den kendte journalist Jens olaf jersild og børneværten Jacob Riising også fyret.
Tony Scott debuterede på DR i 2000.
Afskedigelserne er et led i en plan, der skal give mediehuset besparelser for 420 millioner kroner årligt.
MT