Det blev krigeren Jamil Faizi der sejrede, i dette års udgave af 'Robinson Ekspeditionen'
Jamil Faizi
Jamil Faizi kunne tænde bålet og brøle sine lunger ud mod sine besejrede konkurrenter Zanne og Loco.
Efter 45 dage på en ø i Filippinerne, kunne den unge mand fra Grenaa lade sig hylde, som vinder af årets ’Robinson Ekspeditionen’ og tage præmien på 500.000 kroner.
- Jeg har valgt ikke at sige det til nogen som helst. Ingen af mine venner eller bekendte har vidst det, jeg har faktisk kun talt med juryen (fra programmet, red.) om det, for de vidste det jo i forvejen, fortæller Jamil til Ekstra Bladet.
Jamil Faizi har længe været regnet blandt favoritterne til at vinde, da han har været blandt de stærkeste i dysterne og stået i den stærkeste alliance.
Det skal pengene bruges til.
- Der er en lejlighed i Aarhus, jeg har kigget på, så det vil være en god udbetaling dertil. Jeg har søgt ind på fysioterapeut-studiet, så jeg håber, at jeg kommer ind, og så vil det være klasse, hvis jeg kan få en lejlighed i byen, siger han og fortsætter.
- Og så vil jeg gerne have flere oplevelser. Jeg elsker at opleve verden og at hike. Jeg elsker naturen, og der er helt sikkert nogle penge, der skal bruges på det. Jeg vil gerne opleve Asien som backpacker.
Direkte adspurgt om man kommer til at se ham på tv igen, lyder det overraskende svar.
- Mig og Loco har snakket om, at 'Vild med dans' kunne være sjovt. Eller 'Til middag hos'. Sådan nogle ting gad jeg godt, siger han.
MT