Der blev delt mundvand mellem hele TRE af Danmarks største skuespillere i aftes.
Her ses et screenshot af det hede kys mellem Nikolaj Lie Kaas og Ghita Nørby.
I aftes var Danmarks store stjerner samlet til Zulu Awards i Købehavn. Aftenens helt store samtaleemne var dog en overraskelse for os alle. Det indebar nemlig et hedt kys imellem to af Danmarks største stjerner indenfor film.
Den 84-årige danske filmlegende Ghita Nørby skulle overrække prisen for ’årets skuespiller’ og i den forbindelse, prøvede hun at give nogle ledetråde til publikum om, hvem vinderen var.
”Han kysser godt”, sagde hun. Hun har nemlig allerede kysset med Nikolaj Lie Kaas tilbage i 2017 i en optakt til selvsamme prisuddeling. Og nu lå det altså i luften, at kysseriet skulle gentages.
Først kastede værten, Pilou Asbæk, sig over Lie Kaas og plantede et kæmpe kys på ham. Dernæst var det Ghitas tur, som fik et langt og lidenskabeligt et af slagsen. Og han var ikke i tvivl om, hvem der var bedst.
”Det er altid en fornøjelse at kysse Pilou, men Ghita er bedst”, jublede den 45-årige skuespiller.
Det var ikke den eneste pris, Nikolaj Lie Kaas løb med på aftenen. Sammen med Fares Fares, som spiller Assad overfor Lie Kaas i Carl Mørck-filmene, vandt han også for årets par. Deres to roller skal spilles af nye skuespillere, når næste film i serien begynder produktion.