Der er kun et år til, at Medina skal stå brud til hendes forlovede Malo Chapsal. Den populære sanglærke fortæller nu hele Danmark, hvordan deres to veje mødtes i sin tid.
Medina fortæller hun mødte kæresten til en fælles vens bryllup.
Det gjorde hun gennem en story på det sociale medie Instagram, hvor hun lavede en spørgerunde, hvor følgerne kunne stille hende spørgsmål. Et af spørgsmålene lød på, hvordan parret mødte hinanden.
”Vi fandt sammen til vores bedste venindes bryllup,” fortæller hun og snakker om Brigitta Comet, som blev gift sidste år. Det var dog ikke første gang, de havde mødt hinanden, fortæller hun dog.
”Vi har kendt hinanden i rigtig mange år. Det var bare først der, det skete,” afslører hun og tilføjer:
”Og det var det helt rigtige. Alt har en tid.”
Siden da er de to blevet forlovet. Den nyhed kunne de afsløre i marts måned i år, selvom de ikke har fortalt særlig meget om det kommende bryllup. Medina har dog fortalt, at det bliver til næste sommer, at hun skifter titel fra forlovet til gift.
Forlovelsen med Malo bryder forhåbentligvis en tradition med forliste forhold for Medina.
Seneste var 2017, hvor hun gik fra modellen Sebastian Baui, hun også var forlovet med men aldrig nåede at tage det sidste skridt med.
Modellen Mikkel Gregers Jensen, designeren Frederik Bagger, skodesigneren Samir Souid, danseren Mathias Arvedsen og popsangeren Christopher har tidligere datet den populære sangerinde.
(Fotos Instagram @officialmedinamusic)