Lars Hjortshøj

Lars Hjortshøj

03-06-1967 | Danmark

Lars Hjortshøj er en dansk standupkomiker, skuespiller og tv- og radiovært.

Han er blandt andet kendt for rollen som Robert Lange Dølhus i TV 2 Zulus sitcom Langt fra Las Vegas. Han har også medvirket i tv-programmerne Safari og Casper & Mandrilaftalen, og han har desuden været holdkaptajn i underholdningsprogrammerne Ugen Der Gak og 9 ud af 10, sidstnævnte sammen med holdkaptajn Søren Østergaard og vært Casper Christensen.

Lars Hjortshøj var en af værterne på morgenradioprogrammet Morgenhyrderne på Radio 100FM fra programmets start i november 2003 indtil ultimo oktober 2006, hvor han forlod Radio 100FM til fordel for en ansættelse som morgenradiovært hos TV 2 Radio. På grund af en konkurrenceklausul var Hjortshøj væk fra radio, indtil Alletiders Morgen gik i luften den 30.juli 2007 med medværterne Gitte Madsen og Søren Rosenørn. Lars Hjortshøj har lagt dansk stemme til en række animationsfigurer, blandt andet kranbilen Bumle i animationsfilmen Biler. I foråret 2009 optrådte Lars Hjortshøj med sit onemanshow Lars Hjortshøj - i virkeligheden som han turnerede med rundt omkring i landet.

Fra dette show blev Lars Hjortshøjs første solo DVD af samme navn udgivet, efteråret 2009. Lars Hjortshøj har også deltaget i Klovn, som er en sitcom med Frank Hvam og Casper Christensen.

Fra efteråret 2009 var han et fast medlem af skuespillertruppen på det direkte tv-sketch-program Live fra Bremen på TV 2. Han forlod Live Fra Bremen i 2011.

Hjortshøjs andet oneman sketchshow, fik premiere i foråret 2013.

Vis kilde på IMDb
Læs mere om Lars Hjortshøj
Lars Hjortshøj tilbage som radiovært!

Lars Hjortshøj tilbage som radiovært!

14/6 2017 - 10:41

Lars Hjortshøj tilbage som radiovært!