Boligjagt på 1. klasse
Pernille Sams har valgt at tilbringe en solbeskinnet vinterdag i et sommerhus på Sjællands Odde i selskab med livsstilspigen Pernille Rahbek, som er på udkig efter de helt rigtige rammer om både virksomhed og familie.
Jan Fog er i London, hvor han skal vurdere en skøn lejlighed i et meget eksklusivt kvarter.
Lejlighedens ejer er rigmandsdatteren Louise Sandberg, som er danskfødt designer og polospiller og har boet i London siden barnsben.
Og Jesper Holm er taget til Egå-Skæring nord for Aarhus, hvor han skal vurdere den professionelle fodboldspiller Tommy Bechmann og hans kone Anna-Louises nyopførte villa.
Se Liebhaverne kl. 17:55 den 18/12 på TV2 FRI .