Stream nu på

Fantastiske fund

Serie fra 2014

Tilføjet: 22/1 2024
Luksusvarer, arvestykker eller loppefund? Danmark er en nation af glade kræmmere og krejlere, og der er intet så dansk som vej-loppemarkeder og glæden ved en god handel. Vi følger de mange danskere, der gerne vil gøre en god handel, når det gælder "fantastiske fund" med Nordeuropas største onlineauktionshus, Lauritz.com, som det centrale omdrejningspunkt. For hvilke effekter er det, der bliver købt og solgt her? Hvad er historien bag? Og hvad driver folk til den evige jagt efter det gode fund?
Episode 1
1

Episode 1

Mette og Bengt Sundstrøm er taget til Sverige for at besøge Stockholms Auktionsverk, som de opkøbte sidste år. Her skal de følge en eksklusiv fysisk auktion. Vurderingseksperterne Anne og Mogens er taget en tur til Thisted for at vurdere et 400 m2 stort dødsbo. Og så har Kræmmer-Erik har fået en stor drøm opfyldt - han har nemlig åbnet sin egen butik fyldt med genbrugsfund.

Episode 2
2

Episode 2

Mette Sundstrøm besøger den svenske møbelkunstner Per Söderberg. Hun håber at lave en aftale med ham om at sælge nogle af hans møbler på auktion på Lauritz.com. Vurderingseksperten Johs har fået en helt unik bogudgivelse på auktion, og den er vurderet til hele 30.000 kroner. Og så tager Kræmmer-Erik på sæsonens første kræmmermarked.

Episode 3
3

Episode 3

Bengt Sundstrøm fylder rundt, og han bliver fejret med manér af medarbejderne på Lauritz. Vurderingseksperten Helle er kommet på lidt af en opgave. Hun skal sælge 7.000 af de ikoniske københavnerlamper, der har oplyst gader og stræder i København siden 1977. Og så prøver Kræmmer-Erik at afsætte sine seneste kræmmerfund hos Lauritz i Roskilde.

Episode 4
4

Episode 4

Bengt besøger en vinsamler og håber at kunne overtale ham til at sætte nogle helt specielle flasker vin på auktion. Vurderingseksperten Michael får en drengedrøm opfyldt, da han kommer på opgave på et af Danmarks største legetøjsmuseer. Og så skal vi møde kræmmerparret Hanne og Finn, der prøver lykken på Lauritz.com for første gang.

Episode 5
5

Episode 5

Vurderingseksperten Helle er kommet på en spændende opgave for Kaare Klints barnebarn. Han har en masse arvestykker, han gerne vil have vurderet. Mette Rode Sundstrøm besøger møbelsnedkeren Laura Bergsøe, der indvilliger i at lave en serie borde, der skal på auktion på Lauritz.com. Og så tager kræmmer-Erik på kræmmermarked i Jægerspris, og det går ikke stille for sig.

Episode 6
6

Episode 6

Der er dømt kræmmer-konkurrence, når Erik tager på marked med kræmmer-kollegaen Anders. Mette Rode Sundstrøm skal udvælge en skulptur til Aarhus by fra udstillingen 'Sculpture by the sea'. Og så skal vurderingseksperten Leif til Sønderjylland og vurdere en Volvo fra 1954.

Episode 7
7

Episode 7

Vurderingseksperten Mogens afholder vurderingsarrangement i Herning, og her bliver han præsenteret for lidt af hvert. Mette Rode Sundstrøm besøger kunstneren Mette Hannemann, der tidligere har solgt sine værker på Lauritz.com. Og så er kræmmerparret Hanne og Finn på Vig Tuske- og Kræmmermarked, og nu skal det vise sig, om de igen har øje for de fantastiske fund.

Episode 8
8

Episode 8

Vurderingseksperten Michael kommer på noget af en opgave, når han skal vurdere en fire meter høj skulptur af kongefamilien. Mette og Bengt Sundstrøm besøger Lundsgård Gods. Og så er kræmmer-Erik taget til solskinsøen Bornholm, hvor han håber at gøre en masse fantastiske fund.

Episode 9
9

Episode 9

Vurderingseksperten Peter får lov til at se en prototype af nogle ny-producerede PH-stole, der ikke har været solgt før. Nu skal han vurdere, hvad de kan sælges for på Lauritz.com. Bengt Sundstrøm besøger et københavnsk galleri. Og så vender Kræmmer-Erik hjem fra Bornholm, og nu er han spændt på at få vurderet sine fund hos vurderingseksperterne hos Lauritz.

Episode 10
10

Episode 10

Vurderingseksperten Helle skal vurdere en meget omfangsrig vare - nemlig en container, der er lavet om til bolig. Mette og Bengt Sundstrøm holder møde med sangeren Poul Krebs, som de vil prøve at overtale til at lave en auktion på Lauritz.com. Og så tager Kræmmer-Erik på genbrugsjagt i hjemstavnen Lolland.