Tilføjet: | 25/6 2025 |
---|
Nu mødes de to ejendomsmæglere, Peder og Bahadir, igen. Der venter ti nye huse, der skal sælges i en fart, og Bahadir vil gøre alt for at tage revanche.
I Struer skal Bahadir sælge Danmarks dyreste indkørsel, mens Peder forsøger at sælge Solveigs uoverskueligt store villa i Skalbjerg på Fyn.
Mens Peder slås med en rådden garage og en høj salgspris, står Bahadir over for salget af en tidligere købmandsgård, som har været til salg i næsten 16 år.
Begge mæglere skal i gang med en stor hus-makeover. Hos Peder ligner husets forhave en kirkegård, og Bahadir må se sin frygt for krybdyr i øjnene.
Bahadir trænger til medvind, men er et hus på over 200 kvadratmeter på Vejenvej i Vejen vejen til sejr? Peder skal til Augustenborg og se på et sommerhus.
Peder får kam til sit hår med en sælger, der står stejlt på den nuværende pris. En finte med at inddrage det tyske marked sætter dog skred i tingene.
Finalen nærmer sig, men den sidste lodtrækning efterlader Peder med sin måske største udfordring. Hos Bahadir dukker en mulig køber pludselig op ud af det blå.