Signe Svendsen

Signe Svendsen er en dansk sanger og sangskriver. Svendsen blev student fra Nyborg Gymnasium og uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2003. Hun blev landskendt, da hun sammen med Rollo & King vandt Melodi Grand Prix 2001 med "Der står et billede af dig på mit bord". I Eurovision Song Contest 2001 blev sangen nr. 2 under titlen "Never Ever Let You Go". Den 6. september 2010 udgav hun debutalbummet Ny passager, hvor 8 af 10 sange er skrevet af hende selv. Ved efterårskoncerterne i 2011 kunne man købe albummet Live 2010, hvilket efterfølgende er blevet tilgængeligt via hendes hjemmeside. Hun har i flere år været på efterårsturne med musikerne Troels Skjærbæk, Lars Skjærbæk og Nikolaj Heyman. Med som lydmand var Tess Pedersen . I juni 2012 udkom singlen "Din Sang" som optakt til et kommende album. Hun udgav sit andet album, Kun de faldne rejser sig igen, den 9. september 2013. Producer Lars Skjærbæk. Svendsen har i flere år turneret med Niels Hausgaard som sanger i hans shows; Os der Glor (2007), I alle de rige Lande (2008), Hvad Munden er fuld af (2009), Jomfru igen (2010) og i 2011-2013. Hun udgav i 2013 albummet "Kun De Faldne Rejser Sig Igen". Hun har desuden medvirket i flere tv-programmer, som vært i Prinsesse for en dag (2003) sammen med B.S. Christiansen i Signe og B.S. på afveje i 2003 og Signe & B.S. i Tasmanien i 2004. Fra 2006-2011 var hun en del af panelet i Spørg Charlie på TV 2 Charlie. Har siden 2008 samarbejdet med Niels Hausgaard og medvirket på hans turnéer i 2008, 2009, 2012, 2013, 2014, 2015. Sangen "Hjemløse Hjerter" er blev optaget i Arbejdersangbogen og teksten til "Ny Passager" blev brugt til Folkeskolens Skriftlige afgangseksamen i 2011. Vis kilde på IMDb