DK4 DK4
01:00 - 01:30
1/7 2026

Gensyn på dk4 - 1/7 01:00

Kunst i øjet - Susanne Aamund

Ole Lindboe var journalist, kunstkender og eventyrer.

En af hans store passioner var kunst, særligt havde han øje for de nye spændende kunstnere, der var på vej. I dk4’s kunstmagasin Kunst i øjet mødte han adskillige danske kunstnere, ikke kun de nye – også de veletablerede – i samtale om kunst, arbejdsprocesser og inspiration. Det blev til gode dybe samtaler, usentimentale og bramfrie. I overensstemmelse med hans enke, giver vi på dk4 nu mulighed for et gensyn med dansk kunst og en passioneret formidler. I 2000 besøgte kunst i øjet Susanne Aamund (1943).

Hun er en helt usædvanlig dansk kunstner, hvis billeder er præget af mange rejser jorden rundt. Det bærer især hendes farver præg af, men også hendes fortællemåde er påvirket af fabler og eventyr, som vi kan møde dem i så forskellige steder som i asiatiske lande, Indien og Grækenland. ”Verden er mit hjem”, siger kunstneren. Aamund er autodidakt som maler – hun er dog uddannet på Kunsthåndværkerskolen.

Hun udstillede for første gang i 1980, og har siden udstillet over hele Danmark. Hendes maleriske formsprog er ikke særlig dansk – faktisk er hun mest påvirket af store udenlandske kunstnere.

Hendes billeder er fyldt med drama og stærke følelser, men også med mere dæmoniske og fabelagtige figurer og væsener. Derfor kan hendes billeder ikke overskues på en gang – man kan gå på opdagelse i dem gang på gang, og vil da også opdage en humor, som ofte stikker hovedet frem. En anden karakteristisk ting ved hendes billeder er, at hun ofte bruger spejlvendte skrifter som et element i sine værker – hvilket virker både mystificerende og hemmelighedsfuldt. Måske er det symboler på noget helt andet, der er på færde i billedet? ”Gensyn på dk4” giver mulighed for at se, eller gense, skatte fra dk4’s tv-arkiv.

Udsendelsernes tekniske kvalitet er af ældre dato.

Nyd god og sund mad imens du ser fjernsyn
Gæstemad på 30 min. Gæstemad på 30 min. Se opskriften her
Ofte stillede spørgsmål
Hvad tid bliver Gensyn på dk4 sendt?
Gensyn på dk4 bliver sendt den 1/7 kl. 01:00
Hvilken kanal sender Gensyn på dk4?
Gensyn på dk4 bliver sendt på DK4

Sidste nyt