Herregårdsliv - Kongerækken på Gammel Estrup
Hvis Nationalmuseet tilbage i 70´erne skulle have lavet en udstilling om Herregårdsliv, havde den sikkert taget udgangspunkt i de undertrykte fæstebønder med herremændene som de grusomme repræsentanter for den herskende klasse. I dag er tiden en anden, nu er det atter politisk korrekt af beskæftige sig med adelen, og det ensidige billede af livet på godserne viser sig at være mere nuanceret end som så.
Mange af godsejerne var faktisk gode arbejdsgivere, og dygtige bønder kunne - ved eget initiativ - hæve sig fra deres sociale lag. I ”Gensyn på dk4” kan man gense Frantz Howitz´ serie fra 2004, der satte på fokus på herregårdslivet. I fire programmer fortæller han om velmagtsdagene tæt på kongemagten, livet efter industrialiseringen og grundlovens indførelse, hvordan vi efterrationaliserer, når herregårdsliv kommer på museer, og sidst, men ikke mindst, hvordan livet leves på herregårdene i dag med de udfordringer, der nu findes. I det første program skal vi til den gamle herregård Gammel Estrup ved Auning øst for Randers, den kan med god ret kaldes for Jyllands svar på Frederiksborgmuseet. Inden herregården overgik til staten for senere at blive herregårdsmuseum, havde de gamle bygninger været ejet af den samme slægt gennem 18 generationer, hvoraf de 11 findes afbilledet på malerier.
Museumsleder Britta Andersen, viser Frantz Howitz rundt i den restaurerede herregård, hvor de indflydelsesrige ejere, alle hed Brock og Skeel (Sceel).Historien om kongerækken på Gammel Estrup er en vandring i danmarkshistorien set med jyske øjne – og historien om en række bemærkelsesværdige og indflydelsesrige personer, der ikke blot herskede over Gammel Estrup, men som besad herregårde over hele landet.
De var med andre ord en form for ”konger” i deres rige i riget og havde da også tætte kontakter til det danske kongehus.
Rødbeder renser leveren
Se opskriften her