DK4 DK4
01:00 - 01:55
16/10 2026

Gensyn på dk4 - 16/10 01:00

Jens Andersen i Astrid Lindgrens fodspor

Over to programmer, optaget i bl.a.

Vimmerby, Stockholm og på Furusund, fortælles Astrid Lindgrens historie af Jens Andersen og Astrid Lindgrens datter Karin Nyman.

Da Jens Andersen henvendte sig til dk4´s Frantz Howitz med ideen om at producere nogle programmer, hvor Astrid Lindgrens bevægende livshistorie skulle fortælles i bl.a.

Vimmerby og Stockholm, var der ingen tvivl.

De programmer skulle selvfølgelig gennemføres, men det store spørgsmål var: ”Hvad skal programmerne tilføre, som Jens Andersens berømmede Astrid Lindgren biografi og Sveriges Televisions fremragende dokumentarprogrammer om den verdensberømte forfatter ikke allerede har fortalt?”.

For både Jens Andersen og Frantz Howitz stod det fra begyndelsen helt klart, at det ikke skulle udvikle sig til at blive rejse- eller turistprogrammer som reklame for Astrid Lindgrens Värld, Astrid Lindgrens Näs, Bulderby eller Katholt.

Disse lokaliteter spiller selvfølgelig en stor rolle som kulisse i de to programmer.

Ideen var fra begyndelsen at gå bagom de muntre historier om Pippi, Lisa, Mio, Emil, Tvebark, Ronja og alle de andre børn i Astrid Lindgrens mange bøger.

Her begynder det hele med historien om Astrid Lindgrens søn Lasse, som hun fødte som kun 19-årig – hemmeligt og uden for ægteskab.

Astrid måtte, kun to uger efter hun havde født Lasse på Rigshospitalet i København, overgive ham til en plejemor på Håbets Allé i Brønshøj.

Her voksede han op som et lille dansk barn med en dansk mor og en svensk ”mamma”, der kun havde råd til at tage togturen fra Stockholm til Brønshøj et par gange om året for at besøge sin søn.

Da Lasse var fem år, blev hans danske plejemor alvorligt syg, og Astrid var nødt til at tage ham til Stockholm.

Da det ikke gik, blev han placeret hos Astrids forældre på Näs ved Vimmerby, indtil hun giftede sig med Sture Lindgren. Først da kunne hun for alvor tage Lasse til sig i hendes og Stures Lindgrens nye hjem i Stockholm.

Jens Andersen har en teori om, at følgerne af Lasses opvækst kom til at præge mange af de børn, først og fremmest drenge, der befolker Astrid Lindgrens litterære univers.

Her finder man ofte ensomme og forladte, men kreative børn, der overlever mentalt ved at gå ind i et eventyrligt univers.

Astrid Lindgrens bitre erfaringer med Lasses opvækst synes at være, at det at blive forladt er mere angstfuldt en selv døden.

Hele ensomhedsaspektet i Astrid Lindgrens liv og produktivitet er med andre ord endt med at blive den røde tråd i programmerne.

Dette tema ligger allerede i Jens Andersens biografi ”Denne dag – et liv”, men i dk4´s programmer skærpes det yderligere.

Programmerne er optaget i 2016.

Nyd god og sund mad imens du ser fjernsyn
Bæredygtigt, miljøvenligt og sundt Bæredygtigt, miljøvenligt og sundt Se opskriften her
Ofte stillede spørgsmål
Hvad tid bliver Gensyn på dk4 sendt?
Gensyn på dk4 bliver sendt den 16/10 kl. 01:00
Hvilken kanal sender Gensyn på dk4?
Gensyn på dk4 bliver sendt på DK4

Sidste nyt