Episode 1
De fire sønderjyder Søren Ole, Calle, Thomas og Henrik har forgæves søgt efter kærligheden. Men som andre mænd i udkanten af Danmark er det ikke nemt at finde den eneste ene.
Kvinderne forlader nemlig de små idylliske landsbyer og satser på studie og karriere i storbyen.
Men nu får de fire singlemænd muligheden for at charmere en gruppe singlekvinder og måske overbevise dem om landsbylivets glæder. I første afsnit flytter 20 kærlighedshungrende kvinder fra hele Danmark til Sønderjylland, hvor de fire forventningsfulde gutter står klar med velsmurte salgstaler efterfulgt af intens speeddating.